Vores historie

Gustav-Eriksen

Gense blev grundlagt i Eskilstuna i 1856 af Gustav Eriksson. Virksomheden producerer i de første år kakkelovnslåger og kaffebrændere. 

I 1885 starter fabrikationen af nikkelvarer og sølvvarer, f.eks. kaffeservice og lysestager. Arbejdsstyrken er på det tidspunkt cirka 40 mand. I 1915
påbegyndes fabrikationen af kuvertartikler og besik i sølv - en stor del af disse leveres til restauranter.

Først i 1930´erne begynder Gense,at fremstille rustfrit stålbestik, det bliver et epokegørende skridt. Salget går strygende og allerede få år efter opføres fabriksanlægget i Eskilstuna og samarbejdet med anerkendte svenske designere påbegyndes.

I 1975 etableres A/S Gense i Danmark. Gense i Danmark opbygges gennem opkøb af de danske virksomheder Lundtofte A/S og Frigast.
Smedien i Lundtofte designede de første bestik i 1941-1942 men var oprindeligt en udspringer af virksomheden Andersen & Burchart i Reventlowsgade, som blev etableret i 1838. Her startede virksomheden op med produktion af margarine og marcipan, med leverancer til bagermestre.Sølvvarefabrikken Frigast, som også producerede rustfrit kom ligeledes under vingerne i 1976.

For ikke så langt tilbage, 1987, opkøber Gense det danske Sølvmærke, Cohr, som også har rettighederne til Hansens sølv mønstre - dette sammen med Horsens Sølvvarefabrik og Slagelse Sølv gør Gense til en mere attraktiv leverandør til guldsmedebranchen.

I de mellemliggende år op til idag er der sket meget indenfor design, fremstilling af bestik og sølvartikler. Gense producerer stadig sølvartikler og bestik på fabriksanlægget i Eskilstuna, mens den rustfrie del er flyttet ud af skandinavien, tættere på råvarerne og tættere på dem der har de mest moderne faciliteter.

I produktionen er det stadig gældende, at der kun anvendes det bedste rustfrie stål, og hvert eneste stykke bestik gennemgår 32 forskellige stadier før den sidste polering. Efter poleringen kontrolleres det enkelte bestik og eventuel fejlbehæftet bestik bliver kasseret. Således opnås den højeste kvalitet, og uanset hvilket bestik man beslutter sig for, opnås en kombination af funktionelt design og høj kvalitet.

Vi hilser derfor alle vores etablerede kunder og nye velkomne i den verden vi er dedikeret til.