Hos Gense er en af vores mest stolte traditioner at designe og producere sølvbestik af højeste kvalitet. Vores historie strækker sig mere end 160 år tilbage, hvor vi i 1856 startede med en produktion af kakkelovnslåger og kaffebrændere. Det var først i 1886, at vi udvidede med nikkelvarer og sølvvarer, hvilket for alvor fik os på landkortet over producenter af sølvartikler. Blandt andet vandt vores smukke sølvlysestager og kaffeservice stor popularitet. Derfor udvidede vi også produktionen i 1915, hvor vi begyndte at producere flere kuvertartikler og sølvbestik. Og det har vi så gjort lige siden.

Sølvbestik af højeste kvalitet

Vi kan ikke undslå os, at der er sket meget indenfor både design og produktion af sølvbestik siden 1915, men den dag i dag er vores fornemmeste opgave stadig at producere sølvbestik, som danskerne (og mange andre) kan indlemme som nye, tidløse klassikere i hjemmet. Vores produktion af sølvbestik finder stadig sted i Sverige, i det oprindelige fabriksanlæg i Eskilstuna, men vi har alligevel fulgt med tiden, og udvider vores produktsortiment løbende. Vores sølvbestik er i dag en produktionslinje, der er baseret på kreative og dygtige designere, samt vores egen in-house designgruppes kreationer.

Et af vores ældste sølvbestik er vores tidløse Herregaard sølvbestik serie, der er produceret i 830 sølv, og tåler opvaskemaskine. Serien af ægte sølvbestik er ideelt til den travle familie, som ønsker et charmerende og klassisk design på spisebordet, uden at skulle gå på kompromis med enkeltheden i at putte alt i opvaskemaskinen efterfølgende.

Vores egen in-house designgruppe står bag en anden populær serie, nemlig vores Alice sølvbestik, som er mere moderne og stilrent. Dette sølvbestik er produceret i matpoleret 925 sterling sølv. Vores nutidige perspektiv har sørget for, at vi har skabt endnu en serie af sølvbestik, der kan tåle at gå i opvaskemaskinen. Vi stiller nemlig de samme høje krav til kvalitet og funktionalitet fra vores in-house design gruppe, som vi stiller til alle de øvrige bestikkreationer.

Sølvbestik til alle aldre

Hos Gense favoriserer vi helst ikke. Derfor har vi også skabt en legesyg, tidløs og smuk serie af sølvbestik til de mindste. Vores H.C. Andersen sølvbestik er inspireret af de verdenskendte og populære eventyr, og er populære som både dåbsgaver og som samlerobjekt til dessertbordet. Ligesom vores øvrige sølvbestik, produceres serien på vores egen fabrik i Eskilstuna, Sverige og er udarbejdet i 830 sølv, der tåler maskinopvask. Den samlede serie af sølvbestik til de mindste er inspireret af mere end 10 af de mest populære eventyr, fra Tommelise og Klods Hans, til Den Lille Havfrue og Fyrtøjet. Hvilket eventyr passer til dig eller din guldklump?


Gammal Fransk Environment2 high res

Ønsker du mere information, kan du altid få fat på os via  +45 36 13 09 90 eller ved at skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.